Drikkevandskvalitet
Parametre i den kemisk / bakteriologiske vandanalyse
Miljø- og Energiministeriets vandkvalitetskrav er opdelt i en Vejledende værdi og en Højst tilladelig værdi.
Den kemiske vandanalyse:
Temperatur
Vandets temperatur i ledningsnettet
Højst tilladte værdi: 12 °C
pH
pH er et udtryk for vandets surhedsgrad.pH = 7 svarer til neutral reaktion. Hvis pH er større end 7 er vandet basisk; mindre end 7 er det surt.
Vandkvalitetskrav: 7,0 - 8,5
Ledningsevne
Ledningsevne eller konduktivitet er udtryk for vandets indhold af opløste salte og kan benyttes som en hurtig metode til kontrol af vandets saltindhold.
Inddampningsrest (tørstof)
Inddampningsresten er et samlet udtryk for vandets indhold af opløste salte. Et vist indhold af salte medvirker til at gøre vandet velsmagende.
Højst tilladte værdi: 1500 mg/l
Højere værdi kan fastsættes med særlig godkendelse.
Calcium, Ca++
Calcium er sammen med magnesium en hårdhedsdanner, og der stilles ikke separatevandkvalitetskrav til calcium. Se under hårdhed.
Magnesium, Mg++
Magnesium er sammen med calcium en hårdhedsdanner. For højt indhold kan give smagsproblemer. Se i øvrigt under hårdhed.
Højst tiladte værdi: 50 mg/l
Højere værdi kan fastsættes med særlig godkendelse.
Hårdhed total
Calcium og magnesium bestemmer vandets totale hårdhed - et stort indhold giver hårdt vand; et lille giver blødt vand. Hårdheden opgives i tyske hårdhedsgrader, odH, og vandet kan karakteriseres efter følgende skala:
0° - 4° meget blødt
4° - 8° blødt
8° - 12° middelhårdt
12° - 18° temmelig hårdt
18° - 30° hårdt
over 30° meget hårdt
Total hårdhed = forbigående + blivende hårdhed. Den forbigående hårdhed kan bringes ud af vandet ved opvarmning, således at den del calcium og magnesium, der er bundet til bicarbonat, udfældes som calciumcarbonat (kedelsten). Den blivende hårdhed bestemmes som forskellen mellem den totale og den forbigående og kan angives som den mængde calcium og magnesium, der svarer til sulfat og evt. chlorid. Der er ikke stillet vandkvalitetskrav til hårdhed, men den totale hårdhed bør ligge mellem 5 og 30 dH˚.
Natrium, Na+
Natrium forekommer som regel som natriumchlorid eller natriumbicarbonat, afhængig af vandtypen. Nyere undersøgelser har vist, at et for højt indhold af natrium i drikkevand kan være skadeligt for blodtrykket.
Højst tilladte værdi: 175 mg/l
Højere værdi kan fastsættes med særlig godkendelse.
Kalium, K
For højt kaliumindhold kan være tegn på forurening, men der er i øvrigt ingen smags- eller sundhedsmæssige ulemper ved forhøjet kaliumindhold.
Højst tilladte værdi: 10 mg/l
Højere værdi kan fastsættes efter særlig godkendelse.
Ammonium, NH4+
For højt ammoniumindhold kan være tegn på forurening, men har ofte andre årsager.
Højst tilladte værdi: 0,05 mg/l
Højere værdi kan fastsættes med særlig godkendelse.
Jern, Fe
Jern er det stof, som man først og fremmest ønsker at fjerne ved vandbehandlingen, idet for højt indhold giver de mest iøjnefaldende gener: Aflejringer i ledningsnet og armaturer, gener for forbrugerne ved tøjvask og ved afsætninger i kummer og vaske, dårlig smag og uklarhed.
Højst tilladte værdi: 0,1 mg/l
Mangan, Mn
Mangan forekommer ofte sammen med jern og forårsager lignende ulemper, men i mindre mængde. Mangan på ledningsnettet kan vise sig som små sorte partikler eller som et sort, lidt olieagtigt fedtet stof.
Højst tilladte værdi: 0,02 mg/l
Bicarbonat, HCO3
Indholdet af bicarbonat har betydning for vandets forbigående hårdhed og udfældes ved kogning sammen med calcium og magnesium.
Klorid, Cl
For højt kloridindhold kan give smagsproblemer. Højt kloridindhold giver desuden risiko for tæring i vandrørene.
Højst tilladte værdi: 250 mg/l
Højere værdi kan fastsættes med særlig godkendelse.
Sulfat, SO4
For højt sulfatindhold kan som chlorid give smagsproblemer samtidig med, at det i forbindelse med magnesium virker laxerende (afførende). Højt sulfatindhold giver desuden risiko for tæring i vandrørene.
Højst tilladte værdi: 250 mg/l
Nitrat, NO3
For højt indhold af nitrat i drikkevand kan være sundhedsskadeligt, navnlig for spædbørn, idet nitrat i børns fordøjelsessystem omdannet til nitrit kan hindre blodets optagelse og transport af ilt og dermed forårsage methæmoglobinæmi (blå børn).
Højst tilladte værdi: 50 mg/l
Højere værdi kan fastsættes med særlig godkendelse.
Nitrit, NO2
(se nitrat)
Højst tilladte værdi: 0,01 mg/l
Fosfor, total P
For højt Fosforindhold kan være tegn på forurening (tilløb af overfladevand).
Højst tilladte værdi: 0,15 mg/l
Højere værdi kan fastsættes med særlig godkendelse.
Fluorid, F
Indhold af fluorid i drikkevand virker forebyggende over for caries (huller i tænderne), og det menes, at det gunstigste indhold til dette formål er ca. 1,2 mg/l.
Højst tilladte værdi: 1,5 mg/l
Højere værdi kan fastsættes efter særlig godkendelse.
Ilt, O2
Ilten sikrer vandets velsmag og forhindrer vækst af bakterier, der kan vokse under iltfrie (anaerobe) forhold.
Indhold mindst 5 mg/l
Aggressiv kuldioxid, CO2
Drikkevandet må ikke indeholde agg. CO2, der kan virke tærende på jern og beton.
Højst tilladte værdi: 2 mg/l
Turbiditet
Ordet turbiditet kan på dansk kaldes uklarhed.
Højst tilladte værdi: 0,3 FTU
NVOC
NVOC er en engelsk forkortelse for "ikke flygtigt organisk kulstof" og er en såkaldt samleparameter for forskellige stoffer eller stofgrupper, hvori kulstof indgår som organisk kulstof. NVOC skal være så lav som muligt. Høje indhold af NVOC kan forårsage misfarvning af vandet.
Højst tilladte værdi i Danmark er 4 mg/l.
Nikkel, Ni
Nikkel anvendes som indikator for gruppen af tungmetaller, der ikke er naturligt forekommende i drikkevandet. Nikkel er allergifremkaldende og kan give eksem.
Højst tilladte værdi: 20 µ/l Ni (= 0,020 mg/l)
Den bakteriologiske vandanalyse:
Coliforme bakterier
Denne gruppe bakterier anvendes som indikatorbakterier, da de trives de samme steder som de sygdomsfremkaldende bakterier. Påvisning af coliforme bakterier tages derfor som et tegn på forurening.
Højst tilladte værdi: Ikke målelig pr. 100 ml
Termotolerante (fækale) coliforme bakterier
Forstavelsen fækal - hentyder til, at bakterien tilhører den gruppe af de coliforme bakterier, der lever i varmblodede dyr og menneskers tarmkanal (fæces). Også denne bakterie er indikatorbakterie for forurening, mere specifikt med tilløb fra kloak, septiktank, mødding, gylletanke og lignende.
Højst tilladte værdi: ikke målelig pr. 100 ml
Kimtal 21 °C
Dette kimtal er udtryk for antallet af "kuldeelskende" bakterier, der kan være naturligt forekommende i naturen (jord- og vandbakterier, forrådelsebakterie m.v.), og som lever af vandets indhold af organisk stof. De er sjældent sygdomsfremkaldende, men må dog ikke forekomme i for store mængder bl.a. af hensyn til svage personer.
Højst tilladte værdi ved afgang fra værk: 50 pr. ml.
Højst tilladte værdi på ledningsnet: 200 pr. ml.
Kimtal 37 °C
Bakterier,der kan vokse ved legemestemperatur, kan være sygdomsfremkaldende eller ledsaget af sygdomsfremkaldende bakterier.
Højst tilladte værdi ved afgang fra værk: 5 pr. ml.
Højst tilladte værdi på ledningsnet: 20 pr. ml.