Endelig godkendelse af årsregnskab 2011
Under behandling af punkt 3 på årets generalforsamling d. 31-5-2012 godkendte generalforsamlingen årets regnskab under forudsætning af, at regnskabets lovlighed vedrørende den regnskabsmæssige behandling af 2 større investeringer blev bekræftet. På denne baggrund besluttede generalforsamlingen, at bestyrelsen skulle undersøge regnskabets lovlighed vedrørende de 2 større investeringer, så vidt muligt inden 14 dage. Vandværket (HVF) fremlagde en status på sagen inden for den aftalte frist, og denne endelige information erstatter den foreløbige status.
HVF har undersøgt sagen ved tre instanser:
- Foreningen af Vandværker i Danmark v/Jurist Bent Soelberg (ekspertise i vandværksforhold).
- Forsyningssekretaritatet (off. instans, der administrerer Vandsektorloven, dvs. fastsætter bl.a. prisloft for vandværker.)
- Erhvervsstyrelsen (vedr. årsregnskabslovens bestemmelser.)
KONKLUSION: Der er enighed de 3 steder om at der ikke i vandværkets regnskab er begået noget ulovligt.
På baggrund af den aftale der blev lavet på generalforsamlingen mellem bestyrelsen og de tilstedeværende, anses forudsætningen for godkendelsen for indfriet og regnskabet dermed endelig godkendt af generalforsamlingen. (se aftale i referatet fra generalforsamlingen her på hjemmesiden)
Supplerende informationer:
AD 1 Bent Soelbergs opfattelse er: Halsnæs Vanforsyning ikke har brudt nogen lov og han kan ikke se hvilken lov det skulle være. HVF har heller ikke disponeret ud over den ramme, der tidligere er vedtaget af generalforsamlingen. HVF har blot financieret nogle af anlægsudgifterne indenfor vandværkets budget, fordi der har været plads til det, med det resultat at det endelige lånebehov bliver mindre.
Hertil kan bestyrelsen yderligere oplyse, at det netop var bestyrelsens ønske med dispositionen at mindske lånebehovet for at minimere renterne af lånene til gavn for forbrugerne.
AD 2 Forsyningssekretariatet har skrevet følgende konklusion i svaret: Reguleringen effektiviserer selskabernes driftsomkostninger, men ikke omkostninger til anlæg (altså investeringsomkostninger). Derfor er det tilladt at driftsføre omkostninger, som reelt er anlægsomkostninger. Reguleringen tager ikke højde for, om investeringerne bliver låne- eller kontantfinansierede. Så længe de samlede udgifter til investeringer i året holder sig indenfor, hvad der er tilladt under prisloftet (summen af tillægget for historiske, planlagte og gennemførte investeringer), burde der ikke være nogen problemer.
AD 3 Erhvervsstyrelsen har konkluderet følgende: Ud fra de foreliggende oplysninger, er det derfor styrelsens vurdering, at investeringerne kan udgiftsføres i anskaffelsesåret, samt at bidrag ikke kan modregnes i de foretagne investeringer.
Hundested d. 2-7-2012